AKTIVITETER PÅ ØEN


Naturbornholm - Aakirkeby

NaturBornholm er et oplevelsescenter. Her kan du selv opleve Bornholms særprægede natur i nutid og fortid. Der er udstillinger og aktiviteter og det er ikke nok at bruge hovedet, man skal også bruge fingerne.


Med den karakteristiske klippekyst og grundfjeldet adskiller den bornholmske natur sig tydelig fra resten af Danmark, men der er meget mere. Det er på Bornholm man finder dinosaurer, og mange andre fossiler. Det er på Bornholm der er skove med klippepartier og sprækkedale. Det er lige syd for NaturBornholm du kan springe 1.200 mio. år tilbage i tiden, med et enkelt hop over en sprække.


Naturbornholm.dk

Sommerfugleparken - Nexø

I det store tropisk opvarmede Sommerfuglehus er der en mangfoldighed af lyde, dufte og farver – frembragt af eksotiske blomster, planter, fugle og ikke mindst af de mere end 1000 farvestrålende sommerfugle, der flyver frit blandt gæsterne.

I samspil med søer og vandløb giver det dig en oplevelse af at være midt i troperne. En enestående chance for at komme helt tæt på sommerfuglene.


Sommerfugleparken.dk

Hammershus

Hammershus er Nordeuropas største borgruin og Bornholms mest besøgte seværdighed. Og det er ikke så underligt, for her kan du virkelig få gang i fantasien og opleve den bornholmske historie.


Hammershus


Mere information om aktiviteter på Bornholm

Hjemmesiden bornholm.info er den officielle guide til alt hvad der sker på Bornholm - museer, events, aktiviteter, mad og drikke - find det her:


bornholm.info