HUSET

LIGE VED AARSDALE HAVN OG STRAND

Huset ligger med udsigt ud over indsejlingen til Aarsdale Havn og du skal blot træde ned fra terrassen så er du på stranden. Huset er opført 1864 og renoveret i 2005. Det har fritlagte bjælker og delvist loft til kip.


Huset har en dejlig afskærmet terrasse, hvor man kan sidde og nyde udsigten ud over havet. Der hører ikke have til huset.


SOVEPLADSER

Huset indeholder to gode soveværelser med dobbeltsenge, der også kan skubbes fra hinanden. På 1. salen er der fire gode madrasser i et rum, perfekt til børn og unge..


KØKKEN OG BAD

Huset har åbent køkken-alrum og et bad og toilet, med vaskemaskine og tørretumbler.


1. SAL

Udover sovepladser er der på førstesalen fjernsyn, to lænestole og sofabord.


Se billeder længere nede

Husets historie

Huset er bygget af fisker Hans Peter Hansen Hjorth i 1864. Han overtog grunden i november 1863 fra Aarsdale fiskerleje. Hans Hjorths ansøgning om at købe grunden var ledsaget af en anbefaling, hvoraf det fremgik, at "ansøgeren er den ulykkelige Hans Hjorth, som forrige nytårsnat fik sit ben afskudt".


Huset har altså været beboet af en et-benet skipper!


Der har tidligere været en kælder under huset, hvorfra der foregik øludsalg fra Nexø bryggeri.


Huset gik i arv til Hans Hjorths søn, Sinius, der også var fiskeskipper, og videre til hans søn, Andreas, der også var fiskeskipper.

BILLEDER